Gærum Form & Trivsel
Gærum Form og Trivsel er en forening drevet udelukkende på frivillige kræfter med afsæt i Foreningsfitness konceptet, nu Bevæg dig for Livet. Vi tilbyder træning i lækre, nyetablerede lokaler med plads til alle og med professionelt udstyr fra TechnoGym. Vores maskinpark dækker behovet hos både nybegynderen og den mere trænede. Vi vægter det sociale højt og gør os umage for, at du skal føle dig som en del af fællesskabet. Efter træningen vil der altid være mulighed for at nyde en kop te, kaffe eller vand sammen med de øvrige medlemmer.
Alle vores instruktører har gennemgået en 40 timers DGI Fitnessinstruktør uddannelse, som gør dem i stand til at tilrettelægge en træning tilpasset præcis dine behov. Inkluderet i dit abonnement er afklarende personlig samtale ved instruktør, grundig gennemgang af maskinerne og udarbejdelse af individuelt træningsprogram med opfølgning og tilpasning.
Centret er åbent alle dage fra kl. 05.00 frem til kl. 23.00, hvor centret aflåses.
Vi arbejder i Gærum Form og Trivsel efter gældende antidopingbestemmelser. Enhver form for overtrædelse af disse vil føre til øjeblikkelig bortvisning fra centret.
Vedtægter pr. Oktober 2016 kan læses her